Her går det godt ...

Og det er altså ikke på grund af noget andet end det, at bloggen er lidt stille.
DOG ER JEG
 - lidt forsinket hoppet med på Instagram - og er blevet helt bidt af det. Er du på instagram og har lyst til at følge mig, hedder jeg haandlavetkarma. Jeg har selv fundet flere af dem, som jeg også læser med hos i blogverdenen og det er altså helt vildt sjovt.
Jeg er igang med en større kreativ oprydning og der er vildt gang i både strikke og hækleopskrifter, som jeg er ved at rydde ud af og op i - hvorefter de skal samles og arrangeres. Det tager lidt tid, men lige om lidt er jeg tilbage igen. Der er også kommet gang i en kreaklub i provinsen og det går jo lige i lykkecenteret.
Samtidig med det, genfinder jeg også flere gamle darlings, som jeg har et lidt nostalgisk forhold til.
- Et strikket "skorstensrør" (det kaldte min mormor dem altid, da jeg var lille) og et sjal, jeg syede engang til den skønneste Yvonne, jeg kender ;-) - Tørklædet er dog lige kommet hjem til en lille reparation og "lidt ekstra" i form af lidt broderi og hæklet pynt. Jeg skal nok vise det frem, når jeg får det repareret, der er nemlig så mange fine detaljer på det, som sporadisk dukker frem alt efter, hvordan tørklædet slynges om halsen.

Afsløring hemmelig penneven ...

Karina satte for noget tid siden en lille leg i gang på sin blog, hvor man således kunne få sig en hemmelig penneven. Det har været en rigtig sjov leg og et sjovt lille initiativ. Smut forbi hendes blog, hvis du er nysgerrig over hvad det lige handlede om.

I starten af ugen modtog jeg en skøn pakke fra Ria med bloggen Kreatrolden.

Ria-Kirstine er helt vildt dygtig og skynd dig at kigge med på hendes blog. Jeg kendte ikke Ria eller bloggen i forvejen, men jeg skal helt sikkert følge med i hendes krearier i fremtiden. Bare se, hvad hun har lavet - og som en lille pakke, der repræsenterer hende, sendte hun disse fine kort

 Pakken var fyldt med 6 indbydende pakker og chokoladen fik hurtigt ben at gå på. De andre sager er noget der kan nydes fremover. Jeg er helt vildt taknemmelig!

3 uger ...

Der er gået 3 uger siden jeg kom hjem fra USA og jeg har ingen anelse om, hvor de er blevet af. For de er gået med at lande i hverdagen igen. Jetlag, Lock out, sygdom, kaffeaftaler, mødregrupper, og alt muligt andet, der lige trængte til at blive passet lidt.
Jeg har ikke været særlig kreativ, men jeg er startet på to nye trøjer til Lola, mens jeg var afsted.

Inden hun blev født strikkede jeg én i noget øko uld. Det har vist sig at være verdens bedste trøje, til barnevogn og overgangstider. Nu prøver jeg at lave én i nummeret større og en anden i noget mønsterstrik - dog stadig med garn fra garnlageret. Det bliver lidt spændende, hvordan de kommer til at se ud, når de er færdige.

Det hele er heldigvis ikke ufærdige projekter, jeg har både færdiggjort to hæklede raketter til mine store drenge, et hæklet penalhus til den hemmelige pennevenneleg (der må offentliggøres i morgen) og et barnevognsophæng. I virkeligheden er det jo det jeg allerbedst kan lide - at hækle, så jeg har virkelig nydt at lave noget i den retning igen. Her er lille Eskils ophæng med bjælde, Askeladens træperler og sansebånd.

San Francisco

Jeg elsker den by! BUM. Saa er det sagt. Vi har boet paa verdens hyggeligste hotel lige midt i byen. Vi har spist os en pukkel til og shoppet os ihjel. Vi har travet vores ben og hofter sanseloese. Vi har ogsaa glemt en taske og tilmed faaet den tilbage igen. Vi har vaeret alle steder og ingen steder. - vi har faaet lige tilpas, for tiden er floejet afsted.

I den kommende weekend gaar turen sydpaa til Monterey inden Lola og jeg rejser tilbage tirsdag. Der skulle vaere usandsynligt smukt. Det glaeder jeg mig til at opleve. Jeg glaeder mig dog ogsaa til at se mine drenge snart. Mit hjerte bloeder en del efter dem og min mand. Jeg elsker at vaere her, men jeg savner dem noget saa vederstyggeligt. Det er allermest maerkeligt ikke at have dem at dele alle de sjove og skoenne oplevelser med. Naeste gang SKAL de altsaa med. Det har jeg lige bestemt. Tror ikke at de kommer til at saette sig imod.

Elektrochokfodbold

Har du hoert om det? Det er fodbold paa den sjove maade (hvis man normalt ikke er til den slags). Det er ogsaa morbidt og frygteligt morsomt. Jeg graed - af grin, da jeg saa den.

Hvad man kan laere af at rejse langt vaek med en baby

Lola og jeg er ankommet til USA. Det er nu 20 timer siden vi landede i San Franciscos internationale lufthavn og vi er et par lektioner rigere (eller maaske nok mest mig). Hvad har vi saa laert af det?

- At man skal lade vaere med at lade sig overtale af sin mor (og chauffoer) til at ankomme til lufthavnen 7 timer foer flyafgang, blot fordi der er nogen, der for 4 dage siden paastod at der ville blive snestorm. Det betyder nemlig at man tilbringer en hel nat i en lufthavn uden at ens barn og en selv faar sovet ordentligt. Det er et rimelig daarligt udgangspunkt for en lang rejse over Atlanten.

- At man boer afstemme maengden af medbragt toej til baby efter maengden af sveskemos, man har haeldt paa barnet i dagene op til afgang. ELLER - at sveskemos er rigtig godt mod forstoppelse, men at det kan vaere en daarlig ide at give den en paa godaw'en med sveskemos i dagene op til en lang rejse.

- At man ikke behover at medbringe en hel kuffert med adspredelser til mor, der rejser alene med baby, for man kan alligevel ikke strikke eller haekle, skrive, laese avis eller tegne, naar man er fuldtidsbeskaeftiget med en baby.

- At det kan vaere en rigtig god ide at sporge om man kan faa en babykurv/lift til baby - men at man boer vaere parat til at glaede sig over at den kommer til at fungere som babyrelateret opbevaringsplads, istedet for seng til baby.

- at en snottet baby, kan betyde en baby med ondt i oerne. Heldigvis var det ikke alt for slemt med Lola, men det forhoejede tryk i oererne betoed baade  - at hun blev maratonammet under hele flyveturen og ikke blot ved start og landing, som vi plejer, naar vi flyver og at hun ikke ville ligge fladt ned og sove i den ellers meget fine babykurv/lift, vi havde til raadighed.

- At man - uanset hvordan baby og mor har det under flyveturen - kommer frem og at sandsynligheden for at man er hadet af samtlige passagerer i de 12 timer en tur til SF varer, er staerkt begraenset. ELLER - med andre ord ... at det er det hele vaerd, naar man moedes af det her og soester venter paa den anden side af skiltet med EXIT:

Og vinderen er ....

Bag ved nummer 11 gemmer sig Laura med den skønne blog - Uftitah ...  smid en kommentar så jeg kan få sendt den fine plakat fra småfolk til dig ;-)